Anmeldelse av “Colonialism and Music Therapy”
Teksten har tidligere vært publisert i Dansk Musikterapi, 2023, årgang 20 - nr.1 s 45-46, og er publisert med forfatter og redaksjonens godkjennelse.
The Colonialism and Music Therapy Interlocutors (CAMTI) Collective (2022) Colonialism and Music Therapy, 2022. Dallas: Barcelona Publishers. Antall sider: 654
Denne antologi forsøger at inspirere til refleksion og dialog. I artiklerne præsenteres og diskuteres musikterapi i mange forskellige former, fra forskellige synsvinkler og traditioner. Formålet er netop at ære og tydeliggøre de musikterapeutiske praksisser, som ofte er oversete, og dermed skabe mulighed for nye idéer.
Kultur og traditioner fylder meget i denne bog. Der er dog ikke tale om at skabe dialog om ”gammel vin på nye flasker”. Antologien prøver snarere at skabe bevidsthed om kompleksiteten i f.eks. at kunne håndtere forskellige tilgange og traditioner på én gang, som det netop beskrives i dette citat:
“”It must be nice to be in two worlds, to have a foot in each of two cultures like a bridge.” And I reply that it’s not so much that I feel like I have one foot in each culture. It’s like I have my left foot in one canoe and the other foot is in another canoe. And I’m in the rapids and I have to deconstruct the canoes from a Western paradigm to a traditional paradigm and not drown in the process and sing songs along the way.”
Bogens opbygning
Antologien har en omfattende forfatterliste på 54 personer, som tilsammen udgør the CAMTI collective (The Colonialism and Music Therapy Interlocutors Collective). The CAMTI collective blev dannet i forbindelse med tilblivelsen af antologien. I tråd med hele antologiens budskab har den ingen hovedredaktør, og ”kollektivet” ønsker dermed at sende et signal om at ære alles bidrag ligeværdigt. Antologien er på engelsk, men skrevet i et letlæseligt sprog. Til trods for hele 654 tætskrevne sider er den forholdsvis let at overskue. Antologien indledes med at forklare både dens formål, samt præsentere samtlige bidragsydere. Indledningen afsluttes med et resumé af antologiens tre dele og samtlige kapitler (artikler), hvilket gør det muligt at læse hvert enkelt kapitel for sig uden at tage hensyn til rækkefølge.
Antologiens tre dele er: Del 1. Between Worlds; Del 2. Questioning Normative Narratives; Del 3. Reimagining Music Therapy Education, Theory and Research. Del 1 er en samling af forskellige artikler, hvor musikterapeuter bl.a. har samtaler med hinanden om, hvordan de i deres arbejde påvirkes af forskellige kulturelle aspekter og tilgange. Eksempelvis diskuterer fire malaysiske musikterapeuter, hvordan det har været at uddanne sig i udlandet, i forhold til hvordan de har følt sig mødt med deres kultur og musiksyn. Del 2 er ligeledes en samling af artikler, hvor f.eks. musikterapeuter fra forskellige lande, der har været koloniseret, diskuterer, hvordan de kolonialistiske strukturer og eftervirkninger præger samfundet og deraf deres musikterapeutiske arbejde. Del 3’s samling af artikler diskuterer bl.a. hvordan man kan gentænke musikterapiuddannelserne ud fra et postkolonialistisk ståsted. Andre musikterapeuter skriver om, hvordan de i deres arbejde og forskning har ladet sig inspirere af den postkolonialistiske forholdemåde.
En ny måde at anskue musikterapi på
Antologiens ærinde er at starte en debat og/ eller give inspiration til en ny måde at forstå og anskue musikterapi på. Musikterapien som fag er defineret ud fra vestlige principper, uddannelses- og forskningsmetoder. Antologien er nysgerrig på og forsøger at fremhæve andre måder at anskue musik som terapi på. Her er der ikke kun tale om, hvordan musikmedicin bliver anvendt i ikke-vestlige kulturer. Der er også tale om en redefinering af, hvad der kan opfattes og accepteres som musikterapi, og hvor der eksempelvis er mangler på uddannelserne. F.eks. er det typisk den vestlige, klassiske musik, som bliver tillagt en stor værdi på musikuddannelser, hvor folkemusik træder i baggrunden. Udover at diskutere og berøre dette emne fra 54 bidragsyderes synspunkt og kulturelle ståsted, forklares der i bogens indledning, hvordan alt dette hænger sammen med kolonialismen. Indledningen uddyber derfor flere forskellige begreber som imperialisme, kolonialisme, postkolonialisme, antikolonialisme og de-kolonialisme samt forskellen på disse, og hvordan de præger og har præget verdenssamfundets normer.
Antologien forsøger ikke at indføre en bestemt ny pædagogisk eller terapeutisk retning. Den forsøger snarere at oplyse om og undersøge, hvad det er for en historie, vi alle står på og er præget af. Der kan være mange nuancer, man bør være bevidst om som musikterapeut - ikke mindst hvordan man bruger musik og hvilken musik, alt afhængig af hvem man står overfor. Der er også tale om magtstrukturer, som man bør være opmærksom på i forholdet mellem terapeut og klient. Disse kan farves endnu mere af, hvilken baggrund man har. Temaet taler ind i en politisk tidsånd, som handler om at være socialt og politisk bevidst, f.eks. hvad angår social, køns- eller racemæssig uretfærdighed. På den måde er antologien særdeles tidssvarende. Hvert kapitel henviser til referencer og kilder, hvor mange er helt nye, og som man får lyst til at gå på videre opdagelse i.
Inspirerende læsning
Det har været en fornøjelse at læse antologien. Det er interessant og inspirerende at lære om den mangfoldighed, der findes indenfor musikterapiens verden, hvad angår tilgange, musiksyn, problematikker og kulturer. Jeg har selv igennem mit studieliv været meget interesseret i ”gammel viden”, forstået som den måde hvorpå musik har været anvendt som terapi i forskellige kulturer, før der var noget, der blev kaldt ”musikterapi”. Selvom bogen ikke kun handler om dette emne, har det været bekræftende, at dette nu bliver taget op som tema. Dermed kan den musikterapeutiske faggruppe blive ved med at udvikle sig, og måske kigge lidt udenfor boksen, som den har set ud indtil nu. Jeg er spændt på at følge udviklingen.
Hvorfor skal jeg læse bogen?
Antologien henvender sig ikke kun til dem, der er interesserede i den postkolonialistiske vinkel, eller de som måske har kolonialismen tæt på - den henvender sig til alle musikterapeuter, uanset hvilket område man arbejder indenfor. Bogen handler nemlig ikke kun om oversete kulturelle aspekter og traditionelle praksisser, men i det hele taget om marginaliserede grupper og tilgange. En musikterapeut, som også har en autisme-diagnose, beskriver f.eks., hvordan hun har oplevet at blive set på og behandlet som ”en autistisk person”, og hvordan hun i stedet foretrækker at blive mødt. Hun skriver også, hvad hun mener om formålet med den musikterapeutiske forskning indenfor autismeområdet. Det er inspirerende og relevant læsning, og sætter tanker i gang i forhold til mit eget arbejde, som: ”Hvad er formålet med terapien? Hvad foretrækker klienten” etc. Antologien byder op til en ny forholdemåde, hvor vi fortsat skal være nysgerrige på, hvad musikterapi kan og kan rumme – både af viden der allerede findes, og endnu ikke er opdaget.
